I sidste uge blev jeg ringet op af min lillebror. Han er bekymret for vores bedstemor, som bor på plejehjem. Hidtil har hun været så aktiv som man kan være, når man er tvunget til at sidde i kørestol. Det var vores far, som havde ringet til ham til at begynde med. Han havde været henne for at besøge sin mor, og var blevet lidt bekymret for hende. Det virkede, som om hun var lidt urolig og ikke kunne koncentrere sig. Han havde talt med personalet på plejehjemmet om det. De mener, at hun er i et begyndende stadie af demens. Desværre. Min bror blev derfor også bekymret og ringede til mig. Jeg tror egentlig, at han gerne ville have, at vi kunne finde nogle forslag til løsninger på problemet. Men det kan vi jo ikke. Vi er hverken læger eller plejepersonale.
Besøg hende
Men et forslag, som jeg kunne komme med, var, at vi begge to besøgte hende meget snart – og ved den lejlighed så også fik en samtale med plejepersonalet om, hvad det egentlig betyder – når et menneske er dement. Er der noget, vi kan gøre, for at hun ikke får det dårligt – eller kan få det bedre.
Vi fandt en dag, hvor vi begge to kunne finde tid, og tog hen til plejehjemmet. Vores bedstemor blev meget glad for at se os begge to på samme tid. Vi hyggede os og talte om, dengang vi var små, og hun passede os, fordi vores far altid var væk.
Vi fik også talt med plejepersonalet, som forklarede os lidt mere om, hvad demens er. De var rigtigt søde og fortalte os, at sygdommen ikke er så fremskredet endnu, men at de gerne vil holde lidt ekstra godt øje med hende. Der har været nogle episoder, hvor hun har været lidt forvirret og glemsom. Vi spurgte naturligvis, om der er noget, vi kan gøre, for at hun ikke kommer til at lide.
Tyngde hjælper på uro
Svaret var, at vi bør være så meget sammen med hende som muligt, og samtidigt så skal hun forsøge at aktivere sig selv via fx samtaler. Det er vigtigt, at hun får en struktur på sin hverdag. Fx hvis hun har en aftale, så skal hun måske have hjælp til at huske den. Eller hvis hun er urolig, så kan det være fornuftigt, at hun bruger en tyngdevest eller en kugledyne. Vi talte længe med personalet. Det, som jeg kunne konkludere, var, at vi skal forberede os på, at hun måske får det dårligere, men at vi kan gøre noget, for at hun får en god og værdig hverdag. Og det vil vi selvfølgelig gøre.
Lad os se på demenspakker
Min bror og jeg har derfor undersøgt, hvad vi kan gøre, for at hun får en god hverdag. Et sted så jeg, at man kan købe sådan nogle demenspakker, som indeholder produkter, der gør livet lettere for mennesker med demens. Jeg har derfor lige ringet til min bror for at fortælle ham om en af de pakker, og han er med på, at vi deler udgifterne til sådan en.