Menu Luk

Selvstændig vinduespudser

Mine forældre var nogle snobber. Jeg er altid blevet presset til at skulle være akademiker. De tror, det er paradis at være akademiker. De er overbeviste om, at når man er akademiker, så er karrieren og en god løn sikret. Ja tak. Som lønmodtager, måske. Som lønslave. Hvis man kan finde et job. Ellers så må man leve på dagpenge og andre overførselsindkomster. Jeg har jo læst økonomi på universitetet. Det var da også sjovt de første år. Men da jeg ligesom begyndte at tage det mere alvorligt, efterhånden som jeg gravede mig ned i teorierne, begyndte jeg også at undersøge arbejdsmarkedet. Og det er mættet af økonomier. Jeg kunne se, at jeg aldrig ville få et job.

Iværksætter

Jeg lagde derfor en plan for, hvad jeg ville gøre. Det første jeg var helt klar på, og som jeg helt sikkert har vidst, siden jeg var lille, er, at jeg ville være iværksætter. Jeg ville lave mit eget firma. Jeg startede derfor en webshop. Det var en stor fejlinvestering. Min far var sur på mig. Han havde lånt mig penge til at starte virksomheden med. Jeg skylder ham stadigvæk et lille beløb – men det skal nok blive betalt. Da jeg måtte lukke min webshop, måtte jeg derfor søge et job. Jeg ville under ingen omstændigheder vende tilbage til studierne. Det kostede mig meget tid og mange konflikter med mine forældre. Jeg fik et job hos en vinduespudser i Helsingør. Det var ikke et særligt morsomt job – til at begynde med.

Det blev spændende

Det var først, da jeg opdagede, at jeg er god til at tale med mennesker, og kan få dem til at slappe af, når jeg kommer i deres hjem, at jobbet begyndte at blive spændende. Jeg begyndte at indse, at mit job ikke bare var at pudse folks vinduer. Det handler også om at lytte til kunderne og finde ud af, hvad de ønsker sig. Ok, jeg lærte alt om sæbe, svabre og klude, og jeg blev en teknisk, dygtig vinduespudser. Men det, der interesserede mig mere, var kunderne. Hvad ønskede de sig? Hvordan kunne firmaet, jeg arbejdede for skabe mere værdi – og forretning? Jeg lyttede til kunderne og lavede nogle forslag til nye tiltag for firmaet. Forslagene blev blankt afvist.

Københavns bedste vinduespudser

Derfor besluttede jeg at åbne min egen virksomhed. Men som vinduespudser i København. Jeg åbnede en virksomhed og indførte nogle af de idéer, jeg havde fået af kunder i den. Fx sådan noget med rabatordninger og oplysning om midlerne vi bruger til at vaske vores kunders vinduer med. Det blev en god forretning. Jeg introducerer hele tiden nye tiltag i virksomheden. Og kunderne svarer tilbage med positivitet og flere bestillinger på vinduesvask. I dag har jeg en stærk virksomhed. Vi er begyndt at ekspandere til andre områder.

Og mine forældre kan se, at jeg tjener mange penge. Faktisk flere end jeg nogensinde kunne drømme om. De har accepteret, at deres dreng aldrig bliver akademiker. Det har været svært for dem. Men de kan se, at jeg har et godt liv. Er glad for mit job og måde at leve på.