Menu Luk

Vinterbadning

vinterbadning

De fleste mennesker kan godt lide at komme på stranden. Det er muligvis grunden til, at vi er mange, der tager sydpå om sommeren: Vi vil være sikre på, at vi kan komme på stranden. Det er dejligt at ligge i sandet og mærke, at solen varmer kroppen. Og det er lækkert at få en dukkert i vandet sådan lige inden at hele kroppen begynder at koge over. Det er forfriskende og opkvikkende. Og ja, vi får da også gode råd fra livredderne ved strandene om, hvor vi må svømme og ikke må. Der kan jo være strømme i havet, som kan trække os ned. Vi ved også, at vi ikke bør gå i vandet, når vi lige har spist. Og vi sørger for at overholde reglerne.

En morgendukkert

Nogle af os finder ud af, at det er rigtigt lækkert med en morgendukkert. Sådan helt tidligt om morgenen, når der endnu ikke er ret mange mennesker på stranden – og hvor vandet faktisk er køligt. Selvom vandet dog er meget varmere end derhjemme, så er det skønt at få den her morgendukkert. Den giver masser af energi og mod til at kunne komme igennem endnu en hed dag.

Når vi så kommer hjem fra badeferien i Syden, så har vi måske gode intentioner om, at vi gerne vil holde den gode vane ved lige: En morgendukkert skal der til inden, dagen begynder. Og fordi vi ikke har så langt til stranden, så er det nemt nok. Lige den første morgendukkert ved den danske strand bliver måske til et koldt gys, hvor du trækker vejret ekstra dybt. Men efterhånden som vanen bliver indarbejdet, går det nemmere og nemmere. Vinterbadning er slet ikke længere noget, du slet ikke har lyst til. Tværtimod. Du begynder nemlig at finde ud af, at vinterbadning faktisk er sundt. Der kommer gang i kroppens blodomløb. Og du får motion på en sjov måde. Jo, det er en dukkert, der bliver koldere og koldere, efterhånden som efteråret og vinteren sætter ind.

Udstyr til vinterbadere

Men lad ikke kulden stoppe dig. Du kan jo få massevis af vinterbade udstyr, som kan hjælpe dig til at holde den gode vane, du har fået. Du behøver nemlig ikke andet end en god våddragt, en hætte og eventuelt et par neoprensko. Du vil stadig få et lille gys, men både våddragten, hætten og neoprensko vil hjælpe dig til at holde kroppen varm. Også i de rigtigt kolde måneder.

Så når du nu kommer hjem fra ferien med intentionen om at blive vinterbader, så lad være med at springe fra. Du vil glæde dig til din morgendukkert hver aften. Og de dage, hvor du simpelthen ikke gider at bade om morgenen, vil du ærgre dig over, at du bare lod vækkeuret ringe ⓘ , imens du vendte dig om. Din energi bliver bare ikke den samme – den dag. Og ja, det kan være lidt surt at skulle køre i 5 minutter til stranden en regnfuld efterårsmorgen. Men dukkerten i det kolde vand vil få dig til at føle, at du er 100% i live.