Menu Luk

Biler skal rustbeskyttes

Jeg har godt nok ikke lyst til at skulle ud i det vejr. Regn og tåge. Det er lidt en pærevælling at skulle ud i. Jeg kan høre, at det tordner i det fjerne. Forhåbentligt kommer tordenvejret forbi her. Det vil få tågen til at forsvinde. Jeg hader at skulle køre bil i tåge. Her er det at køre i bil i tåge næsten, som om at man skal køre bil i yoghurt. Slet ikke sjovt. Alligevel finder jeg mine bilnøgler frem. Finder også fjernstyreren til garagen frem. (Den har jeg en dum tendens til at glemme, så jeg sikrer mig, at den ligger i tasken.)
Jeg tager mine sko på. Går udenfor. Låser døren efter mig. Sikrer mig, at jeg har nøglerne og fjernstyreren sikkert i tasken. Går hen til elevatoren og trykker på knappen. Jeg stiger ind og kører ned. Går udenfor. Skutter mig i kulden. Går de 100 m, der er hen til garagen og åbner døren. Går ned til bilen og får den startet.

Kører forsigtigt

Sætter i første gear og kører meget langsomt ud fra garagen. Der kan komme et barn løbende – eller en hund. Så det er noget med at være forsigtig. Jeg kører helt ud. Trykker på fjernstyreren og garagedøren lukker sig igen. Jeg drejer ud på vejen. Kører op til krydset og skal til venstre. Venter på, at den bilist, jeg kan se, kommer forbi. Årh, han kører for langsomt. Som en pensioneret overforsigtig akademiker. Forsigtigt. Ok. Jeg venter. Får svinget til venstre og fortsætter på min vej. Kommer til at signalere, at jeg skal dreje til højre oppe ved lyskrydset. Det er jo den sædvanlige vej, jeg skal. Men jeg ændrer signalet til, at jeg skal dreje til venstre. Fordi, i dag er det den vej, jeg skal. Jeg kan se i bakspejlet, at bilisten bag mig synes, jeg er en tumpe. Jeg er ligeglad. Jeg skal bare til venstre. Får lov til at svinge til venstre af en venlig bilist, der kommer i modsat retning mod mig. Jeg nikker. Giver tegn til ham, at jeg værdsætter hans gestus. Kører videre og kommer hen til servicecenteret. Nemt nok. Nu er jeg fremme.

Rustbehandling skal der til

Min bil skal have rustbeskyttelse hos Fyns Undervognscenter. Det er længe, siden den fik det sidst, og mekanikeren, som tog den til eftersyn, talte med store bogstaver til mig om, at min bil vil være helt fin i de næste 3 år, hvis jeg bare får givet den rustbeskyttelse. Jeg lyttede til mekanikeren og bestilte tid til rustbeskyttelsen. Og nu har jeg så afleveret bilen, så den kan få behandlingen. Jeg kan hente den igen i morgen eftermiddag.

Nu skal jeg så bare finde ud af, hvordan jeg kommer på arbejde herfra servicecenteret. Jeg skal møde om en halv time. Gad vide, om bussen kører videre ud mod min arbejdsplads. Jeg mener, at jeg har set nr. 35 passere min arbejdsplads et par gange. Jeg spørger buschaufføren. Og jo, rigtigt nok. Den passerer. Vi er der om 20 minutter. Jeg sætter mig i bussen og følger trafikken i 1. sals højde – næsten. Stiger ud af bussen og småløber hen til min arbejdsplads.

Andre artikler