Menu Luk

Et paprør

Junior med et paprør

Min søn har fødselsdag i morgen, søndag. Han bliver 5, og vi skal selvfølgelig have hele familien på besøg, så han kan blive fejret med maner. Han har været meget interesseret i at være med til at bage lagkagerne, vi skal have. Jeg bager altid lagkagebundene selv. Og jeg er da også ret habil, når det handler om at lave en god kagecreme. Og min dreng elsker at slikke skålene, når cremen er blevet placeret korrekt på kagerne. Her til formiddag lavede vi to lagkager: En med jordbær og en med meget blå creme (hans valg). Der kom også massevis, at blå glasur på den blåcremede kage. En meget fin kage. Hans kage.

Leger med et paprør

Jeg er ikke helt sikker på, at han sådan er helt klar over, at vi har bagt lagkager, fordi han har fødselsdag i morgen. Jeg er dog sikker på, at han ikke glemmer den blå kage. Den står på køl og skal helst blive stående der til i morgen eftermiddag. Jeg må finde på noget, jeg kan aflede hans tanker om lagkagen fra, så den ikke bliver skåret i allerede i aften, fordi jeg ikke kan nænne at sige nej til ham, når han plager. Lige nu ligger han på køkkengulvet og leger med et paprør fra den køkkenrulle, som vi brugte til at tørre hans fingre af med. Han var jo godt fedtet ind i kagecreme. Jeg fik brugt det sidste af køkkenrullen og glemte helt at smide paprøret ud. Det ligger han så og leger med.

Emballage og fantasi

Selv et stykke emballage kan være det bedste for et lille barn. Jeg ved ikke, hvad der sker inde i hans hjerne lige nu. Han synger en eller anden fjollesang, svinger med paprøret – og ja: Det er skam bæredygtigt. Ja, han er helt inde i sin egen lille verden. Åbenbart en glad verden. Måske er det alt det søde, han har slikket i sig, der har gjort ham så glad? Jeg kigger på ham. Mit hjerte fyldes med en kærlighed, der er så ubeskrivelig stor. Min lille dreng bliver 5 år i morgen. Jeg tørrer de sidste skåle af og sætter dem på plads i skabet. Bøjer mig ned og kilder min dreng. Han griner højt. Hyler af grin. Er næsten ved at brække sig af grin. Jeg samler ham op fra gulvet og bærer ham ind i stuen. Paprøret, han har i hånden, falder på gulvet. Siger til min mand, at han skal kilde ham, og at de skal gå op og vaske ansigtet. Der er blå pletter på kinderne.

Så runder vi af

Sætter mig i sofaen og hviler lidt, imens de går op på første sal for at vaske ansigtet. Jeg kan høre, at der er lidt ballade. Vores søn vil ikke have vasket sit ansigt. Min mand insisterer. De kommer tilbage til stuen. Min dreng har glemt alt om lagkager. Han er optaget af at lege med et instrument nu. Sådan en lille xylofon. Der bliver spillet og sunget. Jeg rejser mig. Samler det lille paprør op. Smider det i skraldespanden og finder en ny køkkenrulle frem. Sætter den på holderen og går tilbage til stuen. Sætter mig og iagttager mine mænds leg.