Menu Luk

Ny klaverbænk

Ja, altså jeg har jo mange ting, som jeg skal fortælle min veninde om på fredag. Vi ses ikke så ofte, min veninde og jeg. Men når vi ses, så bliver der sladret i mange timer. Om alt, hvad der sker i vores liv. Jeg glæder mig til at fortælle hende om, at jeg endelig har fået realiseret min drøm. Og om min ferie. Og om min familie og deres ve og vel. Jeg glæder mig også til at høre om, hvad der er sket i hendes liv i de sidste mange måneder. Ja, minsandten. Det er faktisk 4 måneder siden vi så hinanden sidst. Du er sikkert ikke så nysgerrig efter at høre om min ferie. Du har selv haft en dejlig ferie. Men min drøm?

Et flygel er drømmen

Den går altså ud på, at jeg længe har gået som den lille kat om den varme grød. Jeg har gået og overvejet – og drømt om – at købe et flygel. Og ja, jeg har taget beslutningen. Jeg har faktisk allerede købt et flygel. Godt nok ikke et stort et – bare et babyflygel. Men klangen i det er så vidunderlig. Og jeg er glad for, at jeg har taget mig sammen til at realisere drømmen om at få et flygel. Som uddannet pianist er det ikke altid helt tilfredsstillende at spille på et klaver. Det er fint nok. Især hvis der ikke er meget plads i boligen. Men siden min mand og jeg flyttede ind i den her store gamle kasse, som vi bor i nu, har jeg simpelthen bare haft ønsket om et flygel. Og jeg har købt det.

Brug for en ny klaverbænk

Det ankom i forrige uge. Det er et smukt møbel. Det er blevet stemt. Jeg har allerede lært det godt at kende. Men jeg kan godt mærke, at jeg skal have en ny klaverbænk. Den bænk, jeg har nu, passer simpelthen ikke til mit flygel – sådan i stilen og størrelsen. Flygelet er jo noget større end klaveret. Den klaverstol, som jeg har, er heller ikke indstillelig. Det betyder, at jeg sidder lidt akavet ved flygelet. Og det er en skam. Når der skal spilles på flygelet, så skal der altså spilles ordentligt. Og det betyder også, at jeg skal sidde korrekt og behageligt. Og som jeg sidder lige nu, så kan jeg godt mærke, at klaverbænken, som jeg allerede har, er lidt for lav til mig. Jeg sidder ligesom og krummer sammen og bøjer mine arme på en forkert måde.

Har bestilt nu

Heldigvis har jeg allerede også set på mange forskellige klaverbænke, og faktisk har jeg også bestilt én hos https://www.drumcity.dk/. Den passer til flygelet. Er lavet af træ og har lædersæde. Og så kan jeg justere den, så jeg kommer til at sidde korrekt. Da jeg bestilte den, var den ikke på lager, men jeg har fået at vide, at den kommer i næste uge. Og ja, alt sådan nogle små – men meget vigtige ting – glæder jeg mig til at snakke med min veninde om på fredag. Jeg ved, hun bliver glad på mine vegne, over at jeg endelig har fået en af mine drømme opfyldt.

Andre artikler