Vidste du, at hvis du kommer ud for traumatiske oplevelser eller omfattende tab, så kan det give dig stress? Det lyder så banalt at sige det. Men det er rigtigt. Og vi kan ofte forveksle sorgen med stress – eller ikke erkende, at de to kan opstå samtidigt. Selv mente jeg ikke, at jeg havde brug for stressbehandling, da jeg havde været igennem en lang proces med sorg. Min bror døde af kræft. Jeg troede, at jeg var forberedt på det. Hele familien havde forberedt sig på, at han ville dø.
Hvorfor overvældes man selv af forberedt sorg?
Men alligevel var sorgen overvældende. Min sorg slog mig itu. Det må jeg sige. Selv når vi mentalt forberedt os, selv når vi vidste, hvad der skulle ske, så kan den faktiske tab føles anderledes end forventet. Sorgen følger ikke altid logikken. Den kan være lige så intens og kaotisk, selvom vi har haft tid til at forberede os.
Jeg begyndte derfor ret hurtigt efter begravelsen at gå hos en psykolog, som hjalp mig igennem sorgen. På et tidspunkt fik jeg det da også nogenlunde godt. Jeg mente, at jeg kunne håndtere en hverdag igen – uden min bror. Jeg gik på arbejde. Gik i byen med venner og veninder. Havde tilsyneladende et normalt liv. Fra without skulle jeg have været klar til at bevæge mig videre.
Når sorgen bliver til stress
Alligevel var der noget galt. Jeg fik små angstanfald. Havde svært ved at sove nogle gange. Mit hjerte bankede hurtigere end normalt, uden at jeg helt kunne forklare hvorfor. Jeg ringede derfor til min læge ⓘ , som forklarede mig, at selvom jeg havde gjort et stort stykke arbejde for at komme igennem sorgen, så havde jeg ligesom ikke fået afsluttet det arbejde helt. Sorgen var ikke fuldt ud behandlet. Og det havde ført til, at jeg nu lider af stress – en tilstand, hvor kroppen stadig er i højt beredskab, selvom jeg bevidst forsøgte at leve normalt.
Det, min læge beskrev, er faktisk vel kendt blandt psykologer og terapeuter. Når sorgen ikke bliver fuldt ud behandlet og integreret, kan den manifestere sig som stressymptomer: angst, søvnbesvær, manglende koncentration og konstant spænding. Det er som om kroppen stadig er i sorggenstatus, selv når sindet tror, det er klar til at fortsætte.
Sygemeldt nu – og i behandling
Jeg blev derfor sygemeldt og begyndte et forløb med stressbehandling. Jeg har været hos min stresscoach flere gange, og jeg har fået nogle konkrete værktøjer, som jeg kan bruge dagligt. Fx sådan noget med at trække vejret på den rigtige måde – der er ikke noget magisk ved det, men det handler om bevidst at aktivere nervesystemets hviletilstand i stedet for alarmberedskabet. Ved at trække vejret roligt og dybt kan man faktisk påvirke sin fysiologi og få kroppen til at slappe af. Jeg har også fået værktøjer til at vende negative tanker til mere konstruktive: når jeg mærker mig selv spirale ind i bekymring, prøver jeg at spørge mig selv, hvad der faktisk er sandt lige nu, og hvad der er min angst, der taler.
Jeg har også fået at vide, at det vil være godt – vigtig, faktisk – hvis jeg også vender tilbage til psykologen, så vi kan gøre sorgarbejdet færdigt. Vi skal arbejde igennem det sidste stykke af tabet og hjælpe mit sind og kropp med at integrere det helt. Det vil hjælpe mig. Og det vil helt sikkert nedsætte min risiko for at udvikle stress eller meget mere alvorlige sygdomme fremover, hvis jeg gør det. Ubehandlet længerevarende sorg og stress kan få konsekvenser for både mental og fysisk sundhed – det er ikke noget at ignorere.
Den vigtige betydning af at færdiggøre sorgarbejdet
Det, jeg har lært gennem denne proces, er, at sorg ikke er lineær, og at synets bedring ikke betyder, at arbejdet er færdigt. Nogle gange skal vi gennem processen mere end én gang, eller med forskellige værktøjer og tilgange. Og det er helt okay. At søge hjælp – både hos en psykolog og en stresscoach – er ikke et tegn på svaghed. Det er tværtimod et tegn på, at man tager ansvar for sin egen helbredelse.