Menu Luk

Låsesmeden

Min datter er flyttet. Til København. Hun har fået arbejde på et stort hospital der. Hun er glad. Det er en bedre stilling end den, hun havde her i Køge. Egentlig kunne jeg ikke forstå, hvorfor hun ikke bare blev boende her i Køge. Der er da et hurtigt tog ind til København herfra. Men hun insisterede på at flytte tættere på sin arbejdsplads. Så det, må jeg finde mig i. Hun solgte derfor lejligheden, hun havde her og købte en fin, lille lejlighed i København. Nu er hun så flyttet og har boet derinde i en måned. Hun har da også haft besøg af mig i den. Jeg skulle da se den. Og det er en fin bolig, hun har fundet. En god lejlighed. Lidt gammel. Men der er et fint baggårdsmiljø med små bål-steder, hække og masser af grønt. Hun bor på 3. sal. Heldigvis er der elevator i bygningen. Ellers var jeg aldrig kommet helt derop.

Ringer hver dag

Hun ringer til mig hver dag. Hun ved, at jeg føler mig lidt mere ensom nu, hvor vi ikke ses hver dag. Jeg fortæller hende, at jeg nok skal vænne mig til det. Men jeg må da indrømme, at jeg savner at se hende. I går da hun ringede til mig, fortalte hun mig om sin dag på hospitalet. De havde haft ret travlt. Det lader til, at der stadigvæk er mange mennesker, der bliver smittet. Og de, der bliver smittet, er oftest ikke vaccinerede. Hun talte længe om, at man skal vaccineres. Det bør man. I den situation som vi er i lige nu, er det det eneste kloge at gøre.

Låsesmed med låsesystemer

Hun nævnte også, at hun havde lært en låsesmed i København at kende – han er ekspert i låsesystemer. Jeg blev lidt overrasket. Jeg troede ikke, at hun var parat til at få sig en ny kæreste. Så da jeg lykønskede hende med det, begyndte hun at grine. Hun fortalte mig, at hun ikke er kæreste med en københavnsk låsesmed. Nej. Hun havde bare smækket sig ude dagen før, fordi hun var kommet lidt sent op om morgenen. I sin travlhed glemte hun nøglerne til hendes lejlighed. Og da hun nu er vant til, at jeg har et ekstra sæt nøgler, så kunne hun jo ikke lukke sig ind her i København. Jeg har jo ikke nøgler til den lejlighed, hun bor i nu. Så hun havde måttet lede efter en låsesmed og havde spurgt nogle kollegaer på arbejdet, om de kendte en, hun kan stole på.

En kollega kendte den rette låsesmed

Der havde været en kollega, som bor i nærheden af hende, som kendte til en låsesmed, som hun selv havde brugt ude i Ørestad. Hun havde givet hende telefonnummeret, og min datter havde ringet til låsesmeden. Han havde naturligvis travlt, så hun måtte vente i flere timer på, at han dukkede op. Men da han endelig kom, blev hun hurtigt lukket ind i sin bolig. Heldigvis. Det er jo ikke godt at skulle stå og vente på en låsesmed, når man har arbejdet i 14 timer, og ved, at man skal op til endnu en lang vagt dagen efter.

Andre artikler